Kurt Kom Forbi..

Kurt Olsen, Paul Smith og vildtlæder mødes. En kunde kom forbi med en stol købt på auktion. Det var en fin Kurt Olsen model 215 fra midten af 50'erne som trængte til renovering fra yderst til inderst. Efter god dialog og vejledning faldt materialevalget på Paul Smith Epingle Stripe 002 på ryg og bund samt anilin vildtlæder på sædehynde og knapper. Træstellet fik en let afrensning hvor træets patinering stadig fremstår, men fedt og snavs er fjernet. Her ses resultatet. En skøn forening af en smuk gammel kvalitetsstol og topmoderne kvalitetsmaterialer.